Bertel Haarder hånede sine kolleger
Onsdag aften optrådte Bertel Haarder på scenen i Cirkusrevyen. Han var inviteret som gæst ved skuespillernes midtvejsfest som det årlige sjove indslag.
Og politikeren lagde sig virkelig i selen for at være morsom. Det gik blandt andre ud over hans kolleger fra Christiansborg, Søren Pind og Villy Søvndal.
Læs også: Bertel Haarder: På røven for dronningen - Søren Pind og Villy gør virkelig alt, hvad de kan for at leve op til Cirkusrevyens standard. De er så åbenmundede, at de har solbrændt drøbel. Tale usandt, det må de ikke. Tale sandt, det tør de ikke. Og tie stille, det kan de ikke, gjaldede Bertel Haarder fra scenen. Det skriver Ekstra Bladet.
Bertels betragtninger vakte jubel blandt tilskuerne, som blandt andre bestod af Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Henrik Lykkegaard, Ditte Hansen og alle de andre medarbejdere fra Cirkusrevyen. De spruttede af grin.