Nyheder7. februar 2013
"Big Brother 2013": Det slår gnister
Beboerne er chokerede efter Camillas racistiske udtalelse om Aissatou

Aissatou får støtte og opbakning fra de andre beboere.
Foto: Mikael Rieck
Der er sat fuldt blus under dramaet i Big Brother-huset.
- Jeg skal bare væk fra hende, lyder det fra Aissatou efter husets beboere har haft et kæmpe skænderi, som du kan læse om i denne artikel SE og HØR's "Big Brother"-spion: Racisme, abort og drama.
Efter konfrontationen står det endnu mere klart, hvor upopulær Camilla er. Og hendes slutbemærkning har ikke bidraget positivt til de andres opfattelse af hende.
- Skrid dog hjem til Afrika, hvor du kommer fra, råbte hun nemlig efter Aissatou.
I denne uges SE og HØR kan du læse hele Aissatous gribende historie om, hvordan hun som bare 17-årig på egen hånd flygtede fra det krigshærgede Guinea.
Herunder kan du se, hvordan husets beboere med undtagelse af Camilla samles for at tale tingene igennem.