Bilka får kæmpe bøde: Trækker julekagerne tilbage

80.000 kroner.
Så meget lyder bøden på til Bilka på Niels Borhs Allé i Odense.
Det fremgår af en rapport fra fødevarermyndighederne, som har været på uanmeldt kontrolbesøg hos bageren i Bilka i Odense tidligere i november måned.
Her har bageren fået en sur smiley og en stor bøde, fordi der var problemer med nogle af de julekager, som bageren langede over disken til kagesultne kunder.
Ifølge fødevarermyndighederne var det en julemuffin med en nissehue i rød glasur, som skabte problemer, da personalet ikke kunne redegøre for, hvilke ingridienser, der var i nissehuen.
Det fremgik heller ikke af de færdigpakkede julemuffins med nissehuer, at der var spor af nødder i, hvilket også var problematisk, kan man læse i rapporten fra fødevarermyndighederne.
Derfor har Bilka i Odense nu valgt at trække alle de pågældende kager tilbage, indtil problemet er løst.