Nyheder30. juli 2009
Bille August: Det kniber med finanserne
Den højt profilerede H.C. Andersen-film bliver måske ikke til noget
Bille August har svært ved at finde penge til at lave sin H.C. Andersen-film for
Foto: All OverI 2004 blev Bille August udset til at være instruktør på og manuskriptforfatter til en film om H.C. Andersen.
Han fik offentlig støtte til projektet, og H.C. Andersen Fonden, der blev oprettet i forbindelse med fejringen af 200-året for eventyrdigteren, bakkede ham også op.
Men i 2007 blev fonden nedlagt. Og ikke engang manuskriptet til filmen er blevet færdigt. Ifølge Karin Trolle, der er Bille Augusts pressemedarbejder, skyldes det, at det kniber med finanserne.
- Filmen lever, men er på hold nu. Det er sindssygt svært at få noget finansieret internationalt i disse tider, siger hun til Ekstra Bladet.
Så udsigterne til at få en film om H.C. Andersen er ikke for lyse. I alle tilfælde ikke med Bille August som primus motor.