Se videoen: Birthe Kjær skabte fest på Sølund
Birthe Kjær åbnede ballet torsdag eftermiddag, da Sølund Musik-festival for tredje dag i træk, åbnede dørene for i nærheden af 20.000 mennesker med udviklingshæmning samt deres ledsager. Og dronningen af Dansktoppen er en populær gæst på festivalen, der er den største af sin slags i verden.
Mens Birthe Kjær sang "Sommer og sol" og diverse Melodi Grand Prix-sange, skrålede de glade gæster med fra plænen. Og en god time med musik og dans senere smuttede 68-årige Birthe ikke hjem.
Nej, hun fortsatte med at forkæle sine mange fans med en lang autografsession i backstageområdet. En ting, der efterhånden er blevet tradition for "Pas på den knald røde gummibåd"-sangeren.
Allerede mens Birthe stod på scenen, havde de først fans placeret sig i køen, så de kunne få autografer af deres store idol. Ventetiden blev dog brugt på at høre god musik og snakke med hinanden.
Og heldigvis lod Birthe ikke vente længe på sig - allerede få minutter efter hun havde sunget sit sidste nummer, sad hun klar til at skrive autografer på t-shirt, postkort og i autografbøger.
Se videoen herunder:
Birthe er ikke den første eller den sidste, der forkælede gæsterne med god musik. De andre dage har Big Fat Snake og D-A-D kigget forbi, mens Sølund Musik-festival stadig har Infernal og Lukas Graham til gode. De går nemlig på scenen torsdag aften.