Bitterfissen: Medina + Xander = Katastrofe
Midt under morgenens fællesporno med Adolf, kom Posten med SE og HØR. Det gør han hver torsdag, og således har Bethany altid noget at gro arrigskab i røvskægget over. En dram bliver skænket, ungerne bliver hældt ud, og så tages den bitre pen i brug.
Jeg må betragtes som en slags modvægt til SE og HØR-journalisternes røvslikkeri af diverse pseudokendisser og Realitytosser. Bethany er en slags mørk kraft, der sørger for, at det hele ikke går op i Candyfloss og Spelthelvede. Ligesom Darth Vader, nu jeg tænker over det. Vi er fantastiske på den måde. Og måske de mest selvansvarlige mennesker, kloden endnu har set. Hvis ikke, det var fordi, han gik hen og døde naturligvis. Nu hviler det hele på mig.
Bitterfissens Blå Bog
Og bladet tager jeg eddermanemig fra munden, når jeg nu øjner, at "Danmarks dejligste" Sarah Louise atter skal være mor! Vor herre bevares! Det ser ud til, at dåsen i fællesskab med Mascha Vang og Tina Lunddum har gjort det til sin mission at sikre Danmark fremtidens Realityduller. Gud være os nådig! Vi får brug for det.
Bitterfissen: Op på Maudes spisebord
I ugens sladdersprøjte kan man også læse, at Lambibrægeren, Medina, har været kuvøseguffet utro m. Gollum aka. Xander, og det må vi jo tro på, ellers ville det næppe stå skrevet i Danmarks mest sandfærdige ugeblad. Mellem os: Jeg har ikke lyst til at tænke på det. "Os to og mine lagner", skråler den øjenbrynsløse, mens Medina tegner regnbuer (kunne du for helvede ikke tegne ham nogle øjenbryn i stedet!)
Problemet er bare, at det fandme må være som at lede efter en nål i en høstak, skulle man glo efter manden i de omtalte lagener - I fald de er hvide. Han er jo krafthelvede så umanérligt bleg, at han må være den direkte årsag til at ordet "transparant" blev opfundet. Skulle Lambi endelig ha' "held" med at opdrive ham i Sengelinnedet (nu bliver det sgu en tand for kinky), forudsiger jeg katastrofe fremfor succes. De er jo saftsusemig så sylfidetynde begge to, at et knald må føles som et langt, fælt cykelstyrt. Jeg siger det bare. Nogen skal jo gøre det.
Bitterfissen: Blachman, lad mig trille dine boller
Apropos underernærede mennesker, faldt jeg i ugens løb over en direkte frastødende artikel om Zangensinken, der tilsyneladende har fået stoppet siliconebolde under huden for at holde på Bendtner. Lad mig fortælle dig noget, Sinkenberg: Hvis nu du begyndte at æde noget dejlig, kulhydratfyldt, fedtrigt føde, såsom Brunkål, Kalvefrikassé og Sylte, så ville patværket gro helt af sig selv.
Det giver jo kraftedemig nul mening, at man stræber efter at ligne en omvandrende bunke knogler, for derefter at fylde kunstighed i kroppen. INGEN mening! PS. Tøsen med det pisgule barbiekrøl er ikke underskøn, SE og HØR, hun er ordinær som frikadellen på min frokosttallerken, så styr dog jeres topklamme superlativer, når I omtaler hende.
Bitterfissen: Vor herre til hest i lasagnen!
Min sidste kommentar i denne uge, vil jeg knytte til Stine Kronborg. Kvinden, der måtte emigrere til Australien, før nogen gad værdsætte hendes ekshibitionistiske tendenser. Tag dog noget kluns på, Dame! Hvis du ikke har råd til tøj, låner Bethany dig gerne et par skåneærmer. Men nu må du simpelthen gro noget værdighed.
Skål og pisselystig weekend. Nu er det fucking forår! *Røv-ikon*
Ovenstående blog-indlæg er skrevet af Bitterfissen Bethany. Seoghør.dk gør, hvad vi kan for at holde hende langt væk fra vores site. Men det er svært. Ifølge Bethany selv har hun via en villig kontakt i vores IT-afdeling hacket sig ind i vores systemer. Vi gør, hvad vi kan for at finde synderen og skal understrege, at Bethanys holdninger er hendes egne og ikke SE og HØRs.