Blodige bind på bibliotek: - Nogen kan slet ikke holde ud at se på det

Der skal ikke tages mange skridt ind på Hammel Bibliotek, før de besøgende bliver mødt af, hvad der ved første øjekast ligner mørkerøde og blodige menstruationsbind. Men kigger man nærmere, kan man se, at der er tale om nål, tråd og perler.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Bag værkerne står Jennifer Henriksen, og hun vil gøre op med den skam omkring menstruation, som hun selv er vokset op med.

- Jeg fik min menstruation allerede som 8-årig, og derfor har menstruation været noget, som har fyldt rigtig meget i mit liv fra en tidlig alder. Trods det så har jeg altid følt, at det var noget, jeg skammede mig lidt over, og jeg følte ikke det var noget, man snakkede om. Især ikke i offentligheden, siger Jennifer Henriksen, som står bag de blodige bind i montrerne.

Som voksen tog hun sig selv i at skjule bindene, når hun skulle købe dem i supermarkedet. Den skam, hun følte, blev drivkraften bag hendes kunst.

Skammen blev til en undring, og hun besluttede derfor at undersøge, hvorfor menstruation stadig er et tabu for nogen. Med hjælp fra ti kvinder, der fotograferede deres bind gennem hele deres blødningsperiode, har værkerne taget form ved, at Jennifer Henriksen har nærstuderet kvindernes forskellige blødninger.

- Jeg gik selv fra at synes, det var grænseoverskridende til at begynde at se formerne, farverne og mønstrene i menstruationen, og i dag når jeg har menstruation, så nærstuderer jeg også min egne bind, fordi jeg ser noget helt andet, siger hun.

Netop broderiet er ifølge Jennifer Henriksen et godt værktøj, når det kommer til at nedbryde tabuer om menstruation.

- Broderi er noget, vi forbinder med noget smukt og yndigt. Når man så bruger det til at vise menstruation, gør det pludselig blodet mindre farligt, siger hun.

For hende handler det ikke kun om at skabe kunst, men om at ændre samtalen om menstruation.

- Man gemmer sit bind ned i BH’en eller i støvlen, når man skal på toilettet på arbejdspladsen, fordi der i hvert fald ikke er nogen, der må se, at man har menstruation, og det skal vi stoppe med, siger hun.

Selvom det er en naturlig del af 50 procent af befolkningens liv, er det så nødvendigt, at det ligger fremme så tydeligt?

- Det synes jeg. Når man går fra noget, som er meget tabubelagt, og skal have det hen i noget, der er mere normaliseret, så skal man ud i ekstremerne først. Så er man måske nødt til at smide det op i hovedet på folk på den måde, siger Jennifer Henriksen.

Det er Hammel Bibliotek, der indtil 7. februar udstiller Jennifer Henriksens værker, og det har skabt mange forskellige reaktioner i den måned, hvor biblioteksbrugerne er blevet mødt af det blodige broderi.

- Der er nogen, der kommer ind og bliver max provokeret af det. Som faktisk slet ikke kan holde ud at se på udstillingen og bliver nødt til at skærme sig og gå ud igen, siger Christine Ellebæk Sørensen, der er bibliotekar på Hammel Bibliotek, og har arrangeret udstillingen.

Men der har også været en række positive reaktioner, som har skabt en samtale mellem de besøgende.

- Vi har haft en skole herinde, hvor nogle af de mindre piger stansede op og spurgte indtil, om det er sådan, menstruation ser ud. Så tager lærerne den med det samme, og så taler de om menstruation, men ud fra noget helt tredje, siger hun.

Noget af det mest opsigtsvækkende er dog kønsforskellen i reaktionerne, fortæller bibliotekaren.

- Mændene stiller sig over, og så studerer de udstillingen, og så går de videre. De kommenterer ikke på noget. Men kvinderne har behov for at sige, at det er unødvendigt. Det tænker jeg også har noget at gøre med, at vi er vokset op med, at vi skal skjule det, siger hun.