
Bøder til Bendtner

Nicklas Bendtner kom tilbage på vejene i maj efter tre års pause fra kørekortet på grund af spritkørsel. Men nu er den gal igen.
Hele tre parkeringsafgifter landede i ruden på den 28-årige fodboldspillers sorte Porsche under modeugen i København, da bilen var blevet parkeret ved Christians Brygge.

Foto: Claus Poulsen
Det er ikke første gang, at den køreglade fodboldspiller må op med pengepungen og betale bøder i forbindelse med sin bil. I 2012 lød regningen på 46.000 kr., da Bendtner blev taget bag rattet i en bil uden kørekort.

Parkeringsafgifterne på tre gange 510 kr. er dog småpenge, når man sammenligner med hans seneste bødebetaling i 2013, der løb op i den nette sum af 842.000 kr., da drengerøven blev taget i at køre med en promille på 1,75 – hændelsen, der kostede ham kørekortet.