Nyheder20. juni 2021

Børnemenu går viralt: Her hedder retterne "Jeg er ikke sulten" og "Det kan jeg ikke li'"

En pub i Skotland har vakt opsigt, fordi de har været ualmindeligt kreative, når det kommer til at navngive retterne på børnemenuen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-06-19_kl._14.32.07.png
 Foto: Twitter / @hazelklarkin

De fleste småbørnsfamilier kender nok til, at spisetid kan være en ret så kaotisk affære.

Mindre bliver kvalerne ikke, når familien spiser ude. For kommer maden hurtigt nok, inden børnene får et nervesammenbrud af sult? Og er der overhovedet noget på menuen, de kan li'?

Denne skotske pub har i hvert fald gjort deres for at hjælpe stressede børnefamilier godt på vej - eller i hvert fald frembringe et smil på deres læber.

Det er Twitter-brugeren Hazel Larkin, der har postet et foto af menukortet hos The Clachain Inn nær Mallaig i Inverness, Skotland, som siden er gået viralt.

Artiklen forsætter under tweetet

Her dækker navne som "Jeg vil ikke have noget" og "Det vil jeg ikke have" over børneklassikere som fiskefilet med pommesfrites og pasta med tomatsauce.

Tweetet har høstet over 40.000 likes og er blevet delt over 10.000 gange.

Til Daily Record fortæller indehaveren Yvonne Macpherson, at hun er overrasket over den overvældende respons, de har fået på deres kreative børnemenu:

- Jeg har selv to piger under fem, og det virkede passende, da det er vores normale samtale, når vi spiser ud, fortæller hun til mediet.

Sponsoreret indhold