Børneværten hr. Skæg: Se hans gravide kone

Han tryllebinder alle Danmarks børn, når han toner frem på TV-skærmene med sine alfabet-sange.
Og nu skal hr. Skæg - der lyder det borgerlige navn Mikkel Lomborg - så selv være far.
Den 42-årige spasmager blev i efteråret gift med Neeni, men da Neeni er muslim, kunne brylluppet kun blive til noget, hvis Mikkel Lomborg konverterede til islam, hvilket han villigt gjorde for at kunne være sammen med kvinden i sit liv.
- Neeni havde set "Skæg med tal" sammen med sin datter og syntes, at hun så manden bag skægget meget tydeligt, har han fortalt til Politiken (link fjernet).
- Hun skrev en Facebook-besked til hr. Skæg, og jeg besvimede næsten, da jeg så hendes profilbillede, uddybede han i interviewet og fortalte, at de skrev sammen i næsten tre år, inden de mødtes - netop på grund af religionen.
Når parret om ganske kort tid bliver forældre til en lille pige, bliver hun lillesøster til Neenis seksårige datter, Shireen, fra et tidligere forhold.
Sascha Dupont: Er blevet mor (link fjernet)

Neeni og Mikkel Lomborg har været gift siden efteråret - nu venter de deres første barn sammen. (Foto: Kaspar Wenstrup)

På grund af kjolens mørke farve kan Neenis gravide mave være svær at se, men kigger man efter, kan man tydeligt se, at hr. Skægs kone er højgravid. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Anne Linnet: De første fotos af babyen