Nyheder5. april 2025

Bookmaker ikke i tvivl: Så mange sommerdage får vi i år

Hvis man skal læne sig på ad Danske Spils oddslinje, så bliver det til markant flere sommerdage i år end sidste år
Solen har allerede forkælet os herhjemme. 
Solen har allerede forkælet os herhjemme.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter et par år med dejligt lange somre, så blev sidste år en slatten omgang.

Sølle 29 sommerdage blev det til. Det var mere end 10 færre end de foregående tre år.

Men det kommer til at vende igen allerede i år. I hvert fald hvis man skal tro på Danske Spil.

I en pressemeddelelse skriver de, at de forventer langt flere sommerdage i år end sidste år. De vil faktisk gå så langt og sige, at der kommer minimum 40 af slagsen.

- Alle har en mening om vejret, det har vi selvfølgelig også hos Danske Spil. Vi har kigget kollegaerne hos DMI over skulderen, og så har vi også skelet lidt til historiebøgerne.

- Det får os til at tro, at sommeren starter i slutningen af maj eller begyndelsen af juni, og at der kommer mindst 40 dage, hvor temperaturen runder de 25 grader – sidste år var det kun 29 dage, lyder det fra Peter Emmike Rasmussen, oddssætter hos Danske Spil.

Sidste år kom første sommerdag den 15. maj.

Så er spørgsmålet, hvornår shortsene skal findes frem i år.

Antal sommerdage de sidste 12 år

2024: 29

2023: 41

2022: 41

2021: 40

2020: 34

2019: 36

2018: 71

2017: 13

2016: 36

2015: 7

2014: 39

2013: 36

Sponsoreret indhold