Nyheder13. november 2018

TV2s "Røde": Bor blandt banderne

Kenneth M. Christensen elsker Nørrebro – og trods bydelens hårdkogte miljøer har han ikke i sinde at flytte.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kenneth_m._christensen_fra_kriger.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Han oser af testosteron og machoattitude i TV2’s mandagsserie ”Kriger”.

Kenneth M. Christensen spiller den hårdhudede rocker ”Røde”, og når han ikke giver den som territoriepissende bandemedlem, befinder han sig privat også ret tæt på bandekrig og skarpladte skud.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/roede_fra_kriger.jpg
 (Foto: Per Arnesen/TV2)

TV2-serien ”Kriger” endte med at være højaktuel, da premieren faldt oven i den verserende bandekonflikt på Nørrebro i København. (Foto: Per Arnesen/TV2)

Den 35-årige skuespiller bor således sammen med sin kæreste Johanne og deres toårige søn Walter på Nørrebro.

Et til tider udsat kvarter, hvor rivaliserende bandemedlemmer pløkker hinanden ned.

– Jeg bliver ikke glad, når der er skyderier. Jeg tror, at alle os, der bor på Nørrebro, tænker: ”Hvornår går det mon ud over en af os, som ikke har noget med det at gøre?”.

– Det giver da et ubehag og en utryghed, som man ikke nødvendigvis har lyst til at føle der, hvor man har sit fundament, siger skuespilleren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kriger.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Rollelisten i "Kriger" er spækket med stjerner som d’herrer Søren Malling, Jakob Oftebro og Dar Salim. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Solbad og linedans

Men selv om urolighederne gør den lille familie utryg, skuler de ikke til Københavns mere fredelige kvarterer.

– Nej, jeg elsker Nørrebro. Jeg elsker mangfoldigheden.

– Jeg bor lige ved Nørrebroparken, og jeg synes, det er fuldstændig fantastisk, at jeg i den her utrolig varme sommer kan gå ned igennem og se alle folkeslag.

– Nogle går på line, nogle ligger og solbader, andre spiller fodbold, og jeg kan tage min knægt med på legepladsen, forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kenneth_m._christensen_og_konen_johanne_windeloev.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

35-årige Kenneth M. Christensen bor sammen med sin kæreste Johanne Windeløv og deres søn Walter på to et halvt år på Nørrebro i København. (Foto: Mikael Rieck)

Og turene til legepladsen med lille Walter er noget, Kenneth prioriterer højt.

– Jeg har heldigvis haft god mulighed for at være der rigtig meget for ham.

– Der er mange af mine kolleger, der har sagt: ”Du får aldrig den her tid tilbage”, og den vejer bare højere end så meget andet, fortæller ”Kriger”-hugget.

Sponsoreret indhold