Nyheder3. august 2018

Caroline Fleming: Bor til leje hos sine børn

Caroline Fleming lejer sig ind hos sine børn i hjemmet i London, som familien efter en lang renoverings- og indretningsproces flyttede ind i i 2013.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline_fleming1.jpg
 (Foto: All Over Press)

I et ærligt interview med magasinet IN fortæller Caroline Fleming, at hun lejer sig ind hos sine børn i hjemmet i London.

Således gør den 42-årige TV-baronesse endnu engang op med forestillingen om, at hun skulle være svimlende rig.

– Jeg er så træt af, at folk skriver til mig på Instagram, at ”åhhh, det er så nemt for dig, når man har så mange hundrede millioner”. Det er ikke rigtigt. Jeg ejer ikke engang det hus, jeg bor i. Det er mine børns, forklarer Caroline i interviewet med magasinet om sin residens i London.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caroline_fleming4.jpg
 (Foto: All Over Press)

TV-baronessen er covergirl på magasinet IN, der udkom den 12. juli. (Foto: All Over Press)

Caroline brugte en formue på huset, som hun flyttede ind i sammen med sine tre børn Alexander, Josephine og Nicholas i 2013.

TV-baronessen måtte mere præcist punge ud med 61 millioner kroner, da hun købte huset. Herefter fulgte en proces på to et halvt år, hvor familiens nye hjem skulle renoveres og indrettes.

Renoveringen var en lang proces, fordi Caroline ikke kunne nøjes med at købe ét hus. I stedet købte hun to huse, der lå op ad hinanden. I første omgang skulle væggene mellem de to ejendomme derfor rives ned.

Således var der også plads til, at alle tre børn, barnepigen og de to housekeepers kunne få deres egne soveværelser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ba253e2a1653468bbecfa374c6149090.jpg

Det er disse to huse, Caroline Fleming brugte en formue på at købe og dernæst renovere og indrette. (Foto: Google Maps)

Egne badeværelser til børnene

Intet var overladt til tilfældighederne, da hjemmets indretningsproces blev sat i gang.

Til den opgave hyrede Caroline Fleming sin faste indretningsarkitekt Lucy Eadie. I samarbejde med Caroline hjalp hun med at vælge alt fra dørhåndtage til køkkenelementer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Caroline har hang til luksus. Derfor har hun selvfølgelig sit eget walk-in closet, mens Alexander, Josephine og Nicholas eftersigende har hver sit badeværelse. De tre unger har desuden været med til at designe deres egne værelser, så de rigtig kan føle sig hjemme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/caroline_fleming5.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Caroline Fleming med sønnen Nicholas, som hun har med Nicklas Bendtner. (Foto: Aller Media DK)

Noget tyder dog på, at de luksuriøse forhold i familiens London-residens ikke kan kompensere for børnenes savn til Danmark. I TV2-programmet "Jul på godset", der kørte på kanalen i december sidste år, fortalte Caroline således, at hendes tre børn har fået hjemvé og gerne vil flytte permanent hjem til Danmark.

- Børnene taler om det igen og igen. Og hvor mine børn er lykkelig, er jeg lykkelig, fortalte den tidligere baronesse i programmet.

I samme forbindelse indrømmede Caroline desuden, at det var en tanke, hun godt kunne finde ro i.

- Jeg kunne godt tænke mig at give mine børn muligheden for at opleve skoven, naturen og at cykle og lege på vejen.

Hvorvidt familien bliver i London eller vender tilbage til Danmark, må tiden vise.

Sponsoreret indhold