Nyheder14. oktober 2016

Brækket hals går ud over kongeligt kobberbryllup

Det kommer – om ikke andet – til at gå ud over forfængeligheden, at Kronprins Frederik har brækket en ryghvirvel i nakken, når han og Mary om en måned skal fejre kobberbryllup.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frederik_mary.jpg
 Foto: All Over Press

Kronprinsen pådrog sig ifølge kongehuset torsdag eftermiddag en fraktur i halsrygsøjlen, da han hoppede på trampolin ved et privat arrangement i en gymnastiksal.

Læs også: Kronprinsen i alvorlig ulykke

Skaden lader ikke til at være livstruende, men dog så alvorligt, at lægerne har dømt ham til 12 uger med halskrave.

Da Kronprinsparrets kobberbryllup falder om lidt over fire uger, ser det dermed ud til, at Frederik kommer til at fejre den store dag iført det upraktiske men nødvendige aggregat.

Og trods alle lægevidenskabens fremskridt i disse moderne tider, er det trods alt begrænset, HVOR moderigtig sådan en kan laves.

Offentligheden kommer i dog næppe til at opleve Kronprinsen i en kombination af festtøj og halskrave den dag. Kongehuset har nemlig for længst udmeldt, at selvom der BLIVER holdt et kobberbryllup, så bliver det under private former – og ikke en stor folkelig fest.

Derfor får du her et bud på, hvordan han KUNNE komme til at gå klædt på den store dag:

https://imgix.seoghoer.dk/prins_med_krave.jpg
 Foto: All Over Press - Collage: SE og HØR

Sponsoreret indhold