Nyheder9. februar 2010

Brian Nielsen: Bokse-bamse-brag

Den danske sværvægtsbokser vil gøre comeback mod legenden Holyfield
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/februar/brian-nielsen-comeback1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Den danske boksebamse Brian Nielsen kan være på vej til et sensationelt comeback i bokseringen. Modstanderen skulle, hvis Brian selv får lov til at bestemme være selveste legenden, Evander Holyfield.

Brian Nielsen, der er 44 år, har ikke bokset siden 2002. Han har først og fremmest brugt tiden siden da i sit hjem i Spanien sammen med hustruen Jeanette. 8. august sidste år blev de forældre til to tvillingepiger, der kom til verden ved kejsersnit på en privatklinik i Malaga i Spanien tæt på parrets hjem.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/februar/brian-nielsen-jeanette-tvil-jpg.jpg


Brian Nielsen og Jeanette med tvillingerne Mille og Cecilie i hjemmet nær Malaga (Foto: All Over)

Derudover har Brian ikke lavet så meget andet end at rende rundt og været med til en del velgørenhedsarrangementer - specielt på golfbanen.

Men boksning har der ikke været meget af.

Det har imidlertid hele tiden trukket at gøre comeback, skriver Ekstra Bladet.

Så nu skal det altså være. Den 44-årige danske bamse vil oven i købet gerne op mod en endnu større bamse, den tidligere verdensmester og nu 47-årige Evander Holyfield.

- Ja, der har været noget snak om det, jeg har mødtes med nogle mennesker. Mere kan jeg ikke sige nu, siger Brian Nielsen til sporten.dk

At comeback-planerne nu bringes på bane måske skal kunne skyldes, at Nielsen fattes penge henne i det spanske, skal der ikke spås om her, men det kan umuligt være de sportslige ambitioner, der trækker. I alle tilfælde kan det ikke blive noget kønt syn, når de to aldrende Michelin-mænd skal brydes i ringen.

Sponsoreret indhold