Brigitte Nielsen: Jeg vil have et barn mere
Hun har droppet alkoholen og fået en helt ny krop i et tysk reality program. Og den skal bruges til noget godt. Hun er klar til at smide kludene for Playboy endnu engang og vise alle herlighederne frem.
- Til december er det tyve år siden, jeg var i Playboy. Så nu er jeg tilbage i Los Angeles, hvor jeg vil få en personlig træner og blive veltrænet. Det er en god udfordring, hvis det lykkedes mig, bliver jeg meget meget glad. Hvis min krop ser godt ud, vil jeg vise folk, at jeg har arbejdet hårdt for det. Måske er det en dansk ting?, siger den vældige kvinde.
Men det er ikke den eneste drøm, Brigitte går og tumler med for tiden. Den 45-årige kvinde vil have et barn mere. Hun har i forvejen fire børn - alle sønner - med tre forskellige mænd.
- Mine børn har holdt mig kørende. Efter jeg har været i Playboy, vil vi prøve reagensglasmetoden. Det er meget at håbe på, men hvis det er mulig, vil det gøre os fuldendte.
Hun er i øjeblikket gift med den kun 30-årige tjener Mattia Dessi.