Brinck: Var ved at dø af skræk
Med kun tre finalepladser tilbage var Brinck endnu ikke råbt op. Og det var lige ved at være for meget for den danske Melodi Grand Prix-deltager.
- Jeg var nær død af skræk, da afstemningsresultaterne skulle afsløres. Det var det samme ved MGP i Herning, sagde han efterfølgende.
Heller ikke de forhåndsudråbte fra Grækenland og Norge, så oddsene var pludselig ikke så fine for Danmark. Men alle tre kom med. Til stor jubel i den danske lejr og hjemme ved kakkelbordene.
Dermed er alle de nordiske lande kommet i finalen, efter at også Sverige, Finland og Island klarede sig igennem deres semifinale tirsdag.
Den nervepirrende semifinale lignede ellers et stort østeuropæisk komplot, men når finalen brager løs på lørdag, så er både Sverige, Finland, Island, Norge og Danmark repræsenteret. Og naturligvis er de "store" - Frankrig, Spanien, Tyskland og England også med.
Efter semifinalen blev der trukket lod om startrækkefølgen i finalen, og danske Brinck skal starte som nummer 16.