Nyheder4. januar 2008

BRITNEY SPEARS: BEVÆBNET OG PÅVIRKET

Popprinsessen havde låst sig inde med børnene og en pistol, da hun blev hentet af politiet og indlagt til mentalundersøgelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/britneykortvaekarme-jpg.jpg

Seneste udvikling i Britney-sagen:

Det er nu kommet frem, at årsagen til at politi og redningsmandskab mødte så talstærkt op i forbindelse med Britneys tvangsindlæggelse, var, at Britneys eksmand Kevin Federline havde informeret politiet om, at Britney var i besiddelse af en pistol, som han selv havde givet hende i fødselsdagsgave, da de stadig var sammen.

Håndvåbenet opbevarede Britney i soveværelset, hvor hun på et tidspunkt i løbet af den kaotiske aften havde låst sig inde sammen med børnene Jayden James og Sean Preston. Derfor var Federline rædselsslagen for at Britney kunne finde på at skyde sig selv og børnene.

Hentet af Dr. Phil.

Efter lidt over et døgns indlæggelse forlod popprinssen lørdag eftermiddag omkring kl. 16.30 dansk tid, hospitalet i Los Angeles, skriver theinsideronline.

Britney forlod hospitalet gennem en tunnel, som førte fra hospitalet og ud i en ventende bil. Her blev hun ikke kørt hjem til sin store Beverly Hills-villa, men til en lejlighed i Studio City. Med hende var den berømte TV-psykiater Dr. Phil.

Ifølge tmz.com er det dog hospitalet og ikke Dr. Phil, der er skyld i, at sangerinden igen er "fri". Hospitalet vurderer angivelig, at Britney er rask nok til at komme "hjem".

Baggrund:

Politiet blev torsdag aften omkring klokken otte tilkaldt til den skandaleombruste sangers hjem i Hollywood, hvor Britney Spears og eksmanden Kevin Federline havde haft endnu et sammenstød omkring deres to sønner Sean Preston og Jayden James.

Britney nægtede tilsyneladende at aflevere sønnerne til sin eksmands bodyguard, hvilket skulle være årsagen til, at politiet blev tilkaldt.

I to stive timer opholdt politiet sig i huset inden to ambulancer ankom. Kort efter blev den 26-årige popsanger bugseret ind i den ene ambulance på en båre, mens lille Jayden James blev kørt til Cedars-Sinai Hospital i den anden.

- Vi er bekymrede for hendes mentale tilstand, og mener hun muligvis er påvirket, fortalte en politibetjent fra LAPD, kort efter.

En anonym kilde tæt på Britney Spears fortæller til The Sun, at Britney længe har brugt stoffet Clenbuterol også kaldet 'Clen', der oprindeligt er udviklet til væddeløbsheste, og har meget alvorlige bivirkninger.

- Hun begyndte at tage det, efter ægteskabet faldt fra hinanden, så kun kunne komme i samme form, som hun var, før hun fik børn. Bivirkningerne er frygtelige, hvis du bruger store mængder 'Clen'. Det får dig til at opføre dig hysterisk og skeje ud som en galning, siger kilden til The Sun.

Ifølge tmz.com blev popstjernen indlagt for at undergå en evaluering, som skulle fastslå hendes mentale tilstand.

Planen var, at Britney skulle være indlagt under bevogtning i et par døgn, for derefter at blive arresteret for endnu ikke navngivne lovovertrædelser, siger kilder til amerikanske OK!.

Hvad der var sket med Britneys yngste søn vides endnu ikke, men ganske kort tid efter ambulancerne havde forladt Britneys hjem blev den ældste dreng, Sean, kørt over til sin fars hus og nogle timer senere blev lille Jayden også forenet med sin bror og far.

Senest er det kommet frem, at begge sønner har det godt - selvom der kommer til at gå lang tid, inden de ser deres mor igen. Hun har nemlig mistet al ret til at se dem.


Sponsoreret indhold