Britney til Smukfest
Popikonet Britney Spears skal spille på årets Smukfest.
Det afslører festivalen på sin hjemmeside.
Det bliver Britneys første danske festivalkoncert nogensinde. Ifølge Britney Spears' hjemmeside, så bliver det den 8. august, at hun rammer Bøgeskoven i Skanderborg.
Popprinsessen har de seneste fire år været fast inventar i spillebyen Las Vegas, hvor hun har givet en lang række af udsolgte koncerter.
31. december er det dog slut for hendes Las Vegas-eventyr, og Britney har altså igen tid til at rejse ud i verden for at give koncerter.
At dømme ud fra det billede, der er lagt på Smukfests hjemmeside, så bliver det det Britneys "Piece of Me"-show, som hun har med i Bøgeskoven. Det er det samme show, som hun har spillet i Las Vegas de sidste mange år. Artiklen fortsætter efter billedetHvis det er "Piece of Me"-showet, som Britney bringer til Skanderborg, så kan fans og festivalgængere forvente at høre flere af hendes helt store hits.
Sange som "Baby one more time", "Toxic", "Oops! I did again" og "Work Bitch" er alle en del af setlisten.Udover Britney Spears, så har Smukfest allerede afsløret at navne som MØ, D-A-D, C.V. Jørgensen og Nephew kommer og spiller på årets festival.
Se billeder fra Britneys show i Las Vegas herunder