Læs også
Nyheder8. oktober 2018
Bryan Rice: - Jeg var splittet i to
Bryan Rice havde svært ved at finde ud af, hvem han var
Af Piet Baunø
Foto: Mikael Rieck
Popstjernen Bryan Rice, der er døbt Brian Risberg Clausen, er vært i aftenens 'Til middag hos' på TV3, hvor han har inviteret TV-værten Michèle Bellaiche, danselærer og dommer i "Vild med dans" Jens Werner og den professionelle bokser og tidligere deltager i "Vild med dans", Sarah Mahfoud.
Brian Risberg Clausen slog for alvor igennem som Bryan Rice med kæmpe-hittet 'No Promises' fra 2005, som var med på soundtracket til komediefilmen 'Nynne'.
Det blev den mest lyttede sang i Danmark i 2005, og med et var Brian/Bryan Rice verdensberømt i lille Danmark, og så begyndte problemerne.
- Det er selvfølgelig mærkeligt at gå uden for en dør, og så ved en masse mennesker lige pludselig, hvem du er, indleder Bryan Rice om den pludselige og voldsomme berømmelse, som fik ham til at gøre sig tanker om, hvordan han skulle håndtere berømmelsen. - Der er ham der står på scenen, der er ham, som er ansigtet udadtil, som alle vil have en del af. Og så er der den private Brian. Folk i branchen havde givet mig det råd, at jeg så vidt muligt skulle skille de to ad, siger sangeren.Læs også
Bryan Rice: Her er min datters navn
Og så henvender han sig direkte til TV-værten Michèle Bellaiche. - Derfor fik du i de første mange år ikke lov til at interviewe mig om ting, der var private, fordi jeg havde simpelthen ikke lyst. Det hørte til en anden del af det her ansigt og den her stemme, siger Bryan Rice. Han ville gerne falde i et med omgivelserne, når han bevægede sig uden for hjemmets trygge vægge. - Når jeg gik uden for en dør havde jeg mest lyst til at hive kasketten godt ned i panden og tage nogle solbriller på, siger Bryan Rice.
Læs også
Bryan Rice er blevet far til en lille pige
Men han kunne godt fornemme, at noget var galt. - Så gik jeg til en karrierecoach, som prøvede at hjælpe mig med at finde tilbage til, hvem der er Brian, og hvem der er Bryan - det er én og samme person. Det kan godt være, at jeg hedder Bryan, når jeg står på scenen og Brian når jeg går herhjemme, men det er én og samme person, nåede han med coachens hjælp frem til. - Det faktum, at jeg blev rådet til at skille det ad, gjorde, at det gik galt oppe i hovedet, og jeg blev faktisk en lille smule skizofren. Og når folk så kigge på mig og spurgte, hvem er han egentlig ham der Bryan, så vidste jeg det heller ikke selv slutter han. Se klippet, Hvor Bryan Rice fortæller om sine problemer med identiteten:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Læs også
Bryan Rice udsat for svindel: -Jeg er chokeret
Bryan Rice blev i sommer gift med sin kæreste gennem ni år, Mads Enggaard. De har datteren Liv sammen med en af Mads veninder. Se hvordan det kom i stand i klippet herunder:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Se hele 'Til middag hos' klokken 19 på TV3.