Burger King hives i retten: Kopierer Vestres møbler
Whopperens mor leger Christian Bitz i Norge, og det kommer til at koste dyrt for den gigantiske fastfoodkæde.
De skal nemlig stå skoleret i retten, efter de er blevet anklaget for at have tyvstjålet et design, som det norske møbelfirma Vestre har designet.
Det skriver det norske medie E24.
Selv mener Burger King ikke, at de har gjort noget forkert. Alligevel er de ifølge det norske medie E24 i al besynderlighed begyndt at destruere de møbler, som ligner Vestres.
Dog nægter mastodonten at punge ud i form af kompensation til møbelvirksomheden, selvom Vestre kræver det.
Til den norske avis udtaler Vestres advokat, Rune Nordengen, følgende:
- Tilbuddet blev ikke accepteret, og noget tid senere fandt Vestre ud af, at Burger King havde fået produceret næsten identiske kopier på en fabrik i Polen via en underleverandør, fortæller han.
Sagen kort
Burger King vil gerne have nogle fede møbler for at lave Nordisk Design i sine restauranter og tager derfor fat i det norske møbelfirma Vestre.
Vestre designer nogle møbler, som Burger King alligevel ikke har lyst til at købe.
Senere finder Vestre ud af, at Burger King i stedet har valgt at ringe til Polen for at få lavet nogle møbler, der ligner dem, Vestre tilbød at lave for giganten.
Og derfor hiver de nu Burger King i retten.
Burger King selv mener ikke, de har trådt i spinaten. Deres adm. direktør, Olav Bæverfjord, skriver i en mail til E24, at de ikke har krænket Vestres designrettigheder, og at de ikke vil kommentere yderligere.
Hvorvidt burgerens konge skal diske op med mønter, finder vi ud af til marts, hvor sagen skal for retten i Oslo.