Nyheder3 timer siden

Butikskæden Near lukker alle butikker i Danmark

Direktøren bag virksomheden lægger sig fladt ned og siger, at konceptet ikke fungerer

Butikskæden Near lukker i Danmark.

Det skriver Finans, som har talt med administrerende direktør Lars Petersen.

- Koncpetet fungerer ikke, fortæller han til mediet.

Near forsøgte at få succes med ubemandede døgnkiosker i landets større byer, men det har ikke kunnet køre rundt.

På CVR er det svært at se, hvordan tallene har været i virksomheden, for de har ikke leveret deres første regnskaber endnu.

Men det tyder på, at de ikke har kunnet tjene penge overhovedet.

De har fået en startkapital på 4,5 millioner, fremgår det, men hvordan pengene er forvaltet, kan man ikke se.

Virksomheden blev stiftet den 19. april 2023.

Forsøger man at tilgå deres hjemmeside, kommer man heller ingen steder hen. Den kører ikke længere.

Near har i alt seks butikker i Danmark, og det er alle seks, der lukker.

Sponsoreret indhold