Buttenschøn bekræfter: Ja, jeg er kæreste med Motor Mille
Nu bekræfter sangeren selv, at han er kæreste med Mille Gori, der også er kendt som Motor Mille.
Det gør han på Instagram.
Her har han lagt et billede af Mille Gori op.
- De fleste af jer kalder hende Motor Mille. Nogle af jer kalder hende Mille Gori. De af jer der kender hende, kalder hende bare Mille. Men det er kun mig, kun mig der kalder hende “min kæreste”. Ja, nu er det officielt, skriver Thomas til billedet af Mille Gori.
Artiklen fortsætter efter billedet
Det er ikke første gang, at Thomas har skrevet lange og smukke tekster om Mille på de sociale medier.
Men det er første gang, at han står ved, at det er hende, det drejer sig om.
- Der er noget magisk over hende. Nærmest cirkusagtigt. Hun er en romantiker, og hun er en drømmer, fuldstændig ligesom jeg selv. Jeg tog det her billede, netop som hun kastede mønten. I kan se den hænger oppe i højre hjørne. Jeg spurgte hende efterfølgende hvad hun ønskede, hun smilede til mig og sagde, at det måtte hun naturligvis ikke fortælle til nogen, fordi så går det aldrig i opfyldelse. Jeg er måske selvfed, når jeg bilder mig selv ind, at det hun ønskede handler om mig. Men det tror jeg nu altså at det gør. Ligesom mit nytårsforsæt også handler om hende, skrev Thomas til et billede tilbage i december. Her kunne man kun se Mille Gori bagfra.
Parret var i januar på ferie sammen i Brasilien.
Her lagde Thomas også billeder af Mille på de sociale medier.
Artiklen fortsætter efter billedet