Carl Philip: Se min frække nøgenmodel

Søstrene, kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleine, har taget deres tørn med overskrifterne hjemme i Sverige. Brormand prins Carl Philip har der til gengæld altid været lidt mere stille omkring.
Velkommen på forsiden
Nu tager den 30-årige prins imidlertid revanche. Siden han skiftede kæresten gennem ti år, 30-årige Emma Pernald, ud med frække Sofia Hellqvist, bedst kendt som nøgenmodel og for sin medvirken i den svenske udgave af "Paradise Hotel", er han blevet budt mere end velkommen på de svenske forsider.

Forholdet til Sofia har forarget en del rundt omkring på de bonede gulve, hvor man har svært ved at forestille sig, at modellen helt vil "falde ind" i det pæne selskab.

Ifølge svensk SE og HØR havde kongefamilien håbet, at de kunne deklarere Carl Philips og Emma Pernalds forlovelse umiddelbart efter, at Victoria og Madeleine havde deklareret deres. I stedet gik parret hver til sit - Carl Philip med retning direkte mod Sofias åbne favn.
