Caroline Fleming: Morer sig med jetset-mand
Vi kender den alle.
Den der dejlige kildende fornemmelse det giver i kroppen, når man får et grineflip.
Man slår sig på lårene, tårene triller og man hiver efter vejret.
Det kender TV-baronessen, Caroline Fleming, om nogen alt til.
Og der er én bestemt person, som i den grad får Caroline til at bryde ud i et latterbrøl, nemlig vennen og modemanden Uffe Buchard.
Læs også: Caroline Fleming: Moster igen
- Hold nu op, hvor har vi grinet sammen, Uffe og jeg, fortæller Caroline til seoghør.dk, da vi møder hende til pressemødet på næste sæson af "Topmodel".
Og meddommer Uffe Buchard supplerer:
- Når jeg først begynder at tale sønderjysk, så knækker hun, griner den åbenbart brandsjove modemester.
- Vi kender hinanden så godt, så vi griner af platte ting. Vi har et dybt og betydningsfuldt venskab, fortæller Caroline.
Læs også: Caroline Fleming: Slikker løs
Og i øjeblikket har de to grinebidere altså rigtig god mulighed for at træne lattermusklerne sammen, når de optager den nye "Topmodel"- sæson der bliver sendt på Kanal 4 til efteråret.
Caroline Fleming og Uffe Buchard tager sig nogle gevaldige grineture sammen (Foto: Dan Mariegaard.)