Nyheder17. november 2010

Caroline Fleming: Sådan skal hun føde

Alt er planlagt ned til mindste detalje, når baronessen skal nedkomme. En jordemor fraråder dog metoden
Caroline Fleming gider ikke føde normalt, så hun har allerede bestilt kejsersnit
Caroline Fleming gider ikke føde normalt, så hun har allerede bestilt kejsersnit
 Foto: Martin Høien

Der bliver ingen overraskelser, når Caroline Fleming snart skal føde sit og Nicklas Bendtners første fælles barn, kan SE og HØR afsløre i denne uge.

- Caroline har allerede bestilt en tid til kejsersnit. Det kommer til at foregå i England, og datoen er sat, siger en kilde, der har fået informationen fra parret selv.

Læs også: Se baronessens mave

En anden kilde bakker historien op.

- Hun har slet ikke været i tvivl om, at det skulle foregå på den måde. Caroline har ikke lyst til at føde naturligt, siger vedkommende.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/november/fleming-foedseltekst-jpg.jpg


Jordemor Birgit Thalwitzer er ikke begejstret for baronessens måde at føde på

Det er ikke standardprocedure, at en kvinde i TV-baronessens alder får kejsersnit. Der kan dog være forskellige grunde til, at hun har valgt den løsning, forklarer jordemor Birgit Thalwitzer, som samtidig påpeger en uheldig trend blandt vordende mødre.

Læs også: Hader færdigretter

- Der er flere og flere kvinder, der i dag vælger kejsersnit. Der er mange, som ikke synes, deres mand skal se dem miste kontrollen ved fødslen. De vil ikke gennemgå ting som at prutte, kaste op eller råbe.

Mange er også unødvendigt bange for at skulle sys efter fødslen. Men sådan er det jo at få børn, og jeg synes, man skal lade naturen gå sin gang, hvis det er muligt. Det er nu engang det bedste for mor og barn.

Læs også: Superluksus til datteren

Hvis det ikke er nødvendigt, vil jeg ikke anbefale det, fordi det blandt andet kan øge risikoen for, at barnet har vand i lungerne efter fødslen, siger Thalwitzer.

Caroline Fleming er blot 33 år, og det er et helt normalt tidspunkt i livet at føde et barn på.

- Ork ja, det er jo ingen alder. Jeg har gennemført helt normale fødsler med kvinder i 40'erne, siger jordemoderen.

Sponsoreret indhold