Caroline Fleming: Sønnen i skole som 4-årig
Mens andre danske børn spiller bold, tegner og laver perleplader i børnehaven sidder fire år gamle Alexander og terper franske, spanske og engelske gloser.
Han bor nemlig i London med sin mor, fraskilte Caroline Fleming, og her er det kutyme, at børnene bliver sat på skolebænken næsten før de har smidt sutten - det vil sige, når de fylder fire år.
Baronessen indrømmer da også, at hun var nervøs for at sende ham af sted så tidligt.
- Jeg var bange for, at det var for tidligt for ham og ked af, at han skulle være væk en hel dag. Hans skoledag er fra klokken 8.30 til 15.30, så det er en lang dag, siger Caroline til ugebladet HER og NU.
TV-baronessen var nervøs for det engelske skolesystem, for som hun siger: - Det kan være ret strengt.
Men til alt held er sønnen vild med at gå i skole.