Chok! Caroline kronisk syg - har været det i flere måneder
28-årige Caroline Wozniacki er kronisk syg – og har været det i flere måneder.
Den danske tennisstjerne fortalte for kort tid siden ifølge Ekstra Bladet, at hun er ramt af en kronisk gigtsygdom.
Sygdommen har hun holdt skjul for omverdenen siden august.
Caroline Wozniacki sender sød hilsen til Romeo Beckham
- Jeg tager en indsprøjtning hver anden uge, forklarede Caroline Wozniacki på pressemødet, som hun holdt kort efter, at hun havde tabt til Elina Svitolina under sæsonfinalen i Singapore.
Sygdommen har ikke direkte fået hende til at overveje at stoppe karrieren som tennisspiller.
Artiklen fortsætter under billedet...
28-årige Caroline Wozniacki har ligget nummer ét på verdensranglisten. I januar vandt hun sin første Grand Slam-turnering i karrieren. Foto: MEGA
- Det er klart, at det var et chok for mig, sagde hun ifølge Ekstra Bladet på pressemødet og tilføjede:
- Men jeg vidste, at der var noget, der ikke var rigtigt. Jeg vågnede op, og begge mine skuldre og knæ gjorde ondt. Jeg kunne ikke løfte hænderne over hovedet, forklarede Caroline Wozniacki om den gigtsygdom, der altså har præget hendes liv i flere måneder.
Tennisstjernen, der nu er ude af sæsonfinalen i Singapore efter nederlaget til Elina Svitolina, kan ikke huske, hvad hendes gigtsygdom hedder på dansk.
Caroline Wozniacki og David Lee: Afslappet spansk ferie
Williams elsker Wozniacki: Bedste venner
Hun forklarede under pressemødet, at sygdommen viser sig ved, at hendes eget immumsystem ikke kun angriber de syge celler og bakterier i kroppen, men at den også angriber de raske og dermed gør hende syg.