Nyheder26. maj 2009

Caroline Wozniacki: Far presser på

Den kun 18-årige danske verdensstjerne er hele tiden under stort pres – trods endnu et godt resultat
Caroline missede ikke en bold, men far var alligevel ikke tilfreds
Caroline missede ikke en bold, men far var alligevel ikke tilfreds
 Foto: All Over

Der var forløsende smil på læben, da Caroline Wozniacki forlod Court 2 på Roland Garros i Paris tirsdag eftermiddag, skriver Ekstra Bladet.

Russiske Vera Dushevina var efter 2 sæt mandag og et tredje tirsdag sendt ud af turneringen med 4-6, 7-5, 6-1.

Men på tilskuerpladserne sad far Piotr med en skeptisk mine.

- Hun vinder 6-1 i 3. sæt, men det er stadigvæk ikke nogen god kamp. Caroline er meget nervøs, men heldigvis er Dushevina endnu mere nervøs, sagde han til ekstrabladet.dk.

- Jeg vil glemme denne kamp og håbe, at det bare er med til at give Caroline endnu mere erfaring.

- Det er ikke altid let, når man er en ung spiller, og hun virkede stadig lidt stiv. Vi havde ellers varmet op i fitnessrummet i en hel time, så det var som om hun havde spillet to sæt.

- Kommer du først bagud her, når kampen ikke varer længere, så er det næsten umuligt at komme tilbage, sagde Piotr Wozniacki.

Sponsoreret indhold