Carsten Bjørnlund: Kæmper også privat for at være en god far
Skuespilleren Carsten Bjørnlund er lige nu aktuel i tredje sæson af DR1-serien "Arvingerne".
At spille juristen Frederik Grønnegaard har været en drømmerolle for den 43-årige skuespiller.
I denne sæson af DR1-serien forsøger Frederik at samle sig selv op og vende tilbage til rollen som en god far. Det er noget, Carsten Bjørnlund også gør i sit eget liv.
– Det er ikke altid nemt selv at leve det, man prædiker over for sine børn. Jeg kommer ofte til at vise noget, som jeg har fortalt til mine børn, at de ikke skal gøre, siger han.
Arvingerne-stjerne blev voksen sammen med sin rolle
Alligevel er Carsten Bjørnlund ikke i tvivl om, hvad den vigtigtigste arv er, som han vil give videre til sine børn.
– De skal lære den ordentlighed, der ligger i at have respekt for og tage hensyn til andre mennesker, fortsætter han.
Privat blev Carsten Bjørnlund for tre måneder siden far til en datter sammen med sin kæreste, Christine Fals, og fra et tidligere ægteskab har han to sønner på 13 og otte år samt en bonusdatter på otte år.
Læs hele det store interview i denne uges SE og HØR.