Carsten Werge: For fed
Om et par uger sætter den aldrende fodboldkommentator sig godt og grundigt til rette i sin cykelsaddel. Han har nemlig - for at trodse sin kone - sagt ja til at cykle for det danske cykelhold Team Rynkeby på den årlige tur fra København til Paris.
Først havde Carsten Werge egentlig afvist at deltage, men en spydig kommentar fra konen fik ham på andre tanker.
- Jeg er både for gammel og for utrænet, lød mit spontane svar, men da min absolut bedre halvdel, alias fru Werge, så lige følte trang til at tilføje, "at jeg i øvrigt også var alt for fed til at kunne gennemføre sådan en tur", rejste der sig en veritabel trodsreaktion i min tidligere sportskrop, skriver den erfarne sportskommentator i en klumme i B.T.
Læs også: Carsten Werge: Ferrari-freak
Siden marts har Carsten Werge trampet i pedalerne for at smide nogle kilo og komme i bedre form, så han er klar til at indtage Champs-Élysées, få dage før Tour de France deltagerne gør det.