Casper Christensen: Festede vildt i Stockholm
Det kan godt være, både restaurant Congo og natklubben Sunday i København har stor succes. Men to af ejerne, Casper Christensen og Simon Frank, var ikke at finde på deres restaurationer fredag nat.
De var i stedet taget til Stockholm for at høre vennerne Anders Kanstrup og Martin Nick - bedre kendt som TooManyLeftHands - spille som dj's på den hotte natklub Bergmans.
Casper Christensen: Årsindtægt på 20 mio.
Med i selskabet var også bl.a. den altid festklare bassist fra DAD, Stig Pedersen samt Caspers kæreste, Isabel Friis-Mikkelsen.
Og den fik fuld gas. Som det ses på billedet over denne artikel, røg der rigeligt med våde varer indenbords, inden selskabet lørdag atter drog mod det københavnske.
Eller som Anders Kanstrup skriver på sin Facebook til billedet af Casper og Simon:
- Puha, det var nok Stockholm for denne gang, vi ses om en måned! Tak til Bergmans for en vild fest - nogle havde det vildere end andre ...