Nyheder30. maj 2008

CASPER CHRISTENSEN: LIGNER ROBBIE WILLIAMS

Med Fidel Castro-kasket og fuldskæg er Casper og Robbie blevet lige sære at se på. De ligner hinanden som to dråber vand
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/casperogrobbie-stort-jpg.jpg

For et par år siden ville Casper Christensen nok være blevet smigret over at blive sammenlignet med sexsymbolet Robbie Williams.
Men med det mystiske look, der indebærer stort fuldskæg og armygrøn kasket trukket godt ned over håret, er der ikke meget sexappeal over hverken Robbie Williams eller Casper Christensen.

Hvad sker der? Er de to kunstnere begyndt at konsultere den samme stylist, eller er der tale om et hidtil ukendt dressfænomen blandt kendte, som lægger tilværelsen om?

Som bekendt har Casper Christensen valgt at træde fuldstændig ud af offentlighedens lys og ønsker ingen opmærksomhed fra pressen. For sangeren Robbie Williams gælder, at han tilsyneladende er færdig med at lave musik og give koncerter, men har i stedet kastet sig over ufologien. For nylig deltog han i en ufo-konvention i Nevada, USA.

Her kunne Robbie afsløre, at han tror på ufoer og besøg fra det ydre rum.
Så selv om der er store ligheder i Caspers og Robbies fremtoning, når det kommer til valg af hovedbeklædning og brug af barbermaskine, er der da stadig en tydelig forskel - Casper siger ingenting!

Sponsoreret indhold