Casper Christensen: Nu kan du bestille bord hos ham
Der har været en del spekulationer om Casper Christensens nye restaurant-eventyr. Var det - eller var det ikke - endnu en joke fra komikerens side?
Men nu skulle det vist være slået fast for alle, at den sjove herre har fortalt sandheden.
Hjemmesiden på hans nye københavner-sted, Restaurant Congo, er nu oppe at køre og klar til bordbestilling, og i dag har Casper Christensen, kæresten Isabel og samarbejdspartnerne Simon Frank og Simon Lennet været til prøvesmagning på maden.
Men det bliver ikke alle, der kan komme ind på det fashionable sted.
Casper Christensen: Vanvittige familiesammenkomster
Ligesom natklubben Simons, der har den hårdeste dør i København, bliver Restaurant Congo for de udvalgte få, og der vil være dørmænd på, der sender de "forkerte" mennesker ud i mørket.
Hvad der præcis kommer til at være på menuen på den sortmalede beværtning, vides ikke præcis.
Men du kan forsøge dig med at booke et bord på www.restaurantcongo.com.
Casper Christensen: Åbner restaurant
Casper Christensen og kæresten prøvesmagte i dag maden på den nye restaurant. (Foto: Facebook)