Casper Christensen sælger amerikaner-drøm
Først skippede Casper Christensen drømmen om at flytte til guds eget land, og nu er det bilen fra guds eget land, der ryger.
Komikeren har nemlig sat sin bil til salg. Og det er ikke en hvilken som helst en af slagsen, men en oldsmobile cutlass supreme fra 1972.
Det skriver han selv på sin Facebook, hvor han opfordrer interesserede i at kontakte ham med en besked.
Casper Christensen har altid været vild med amerikanerbiler, og til sin 40 års fødselsdag proklamerede han også, at et af de store ønsker var et dollargrin. Det fik han ikke opfyldt, så da han fyldte 47 år tog han sagen i egen hånd og købte en amerikanerbil til sig selv.
- Det er en fødselsdagsgave, som jeg har købt til mig selv sammen med en kammerat, sagde Casper for knap to år siden.
Casper Christensen: Min mor sendte mig jobopslag i årevis
Nu er det dog tid til at skille sig af med bilen igen. Der er nemlig kommet nye prioriteter i livet.
- Jeg bruger den ikke nok, efter Cooper er kommet til verden, siger Casper Christensen, som blev far for tredje gang i januar.