Nyheder24. august 2015

Casper og Isabel er enige: Klar til børn

Kendis-parret er snart klar til at indrette børneværelse i villaen på Frederiksberg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/casper_foto_thomas_laursen.jpg
 Thomas Laursen

Casper Christensen og Isabel Friis-Mikkelsen er netop flyttet ind i deres villa på Frederiksberg, og de er også snart ved at være klar til at fylde værelserne ud i den 301 kvadratmeter store villa. Det fortæller parret i et interview med Eurowoman.

- Jaeh, et barn i hvert fald, siger Casper til Eurowoman.

- Der går nok ikke så lang tid, siger Isabel.

Da parret fandt sammen i 2011 havde Casper allerede to børn med Anette Toftgård, derfor var det egentlig ikke hans plan, at den 47-årige komiker ville have flere børn.

- Jeg var ikke et sted i mit liv, hvor jeg ville have flere børn. 100 %. Slet ikke. Men det er jo vanskeligt, når man møder en, der ikke har børn, siger Casper med henvisning til sin 18 år yngre kæreste.

Isabel Friis-Mikkelsen var derimod ikke i tvivl om, hvorvidt hun ville have børn.

- Jeg har altid vidst, jeg gerne ville have, ikke mange børn, bare et, siger Isabel.

Derfor var det også et emne, som parret diskuterede, inden de sagde ja til hinanden i kirken sidste år.

- Ja, for det var jo noget, der ville kunne ødelægge det, hvis vi var uenige om det, siger Isabal.

Og nu glæder parret sig til, at der skal indrettes børneværelse, købes bleer og gårture med barnevognen.

- Jeg glæder mig til det, rigtig meget, siger Casper.

- Jeg vil gerne prøve at få et barn til og bliver sammen med moderen. Jeg tror også, jeg har mere overskud til at have børn nu end tidligere, siger Casper i interviewet med Eurowoman.

[node:aller-related-content]

Sponsoreret indhold