Nyheder15. juni 2016

Cecilie Beck scorer kassen på hussalg

TV2-værten Cecilie Beck har solgt villaen i Vangede og er flyttet til Frederiksberg.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/f_dselsdag_mm_dsc9308.jpg
 (Foto: All Over)

Cecilie Beck har sagt farvel til Gentofte og goddag til Frederiksberg.

Nyhedsoplæserens hjem på 145 kvadratmeter i Vangede er nemlig blevet solgt - pris: 5.751.000 kr.

45-årige Cecilie Beck betalte selv 3.750.000 kr. for villaen, da hun - uden Rasmus Tantholdt - overtog den i 2008.

Det vil sige, at hun tjener to millioner på salget - selvfølgelig minus de omkostninger, der har været til istandsættelse.

Villaen var sat til salg for 5,5 mio. kr., hvilket tyder på, at der har været flere interesserede, som har overbudt hinanden.

Ejendommen var da også kun til salg i otte dage.

Cecilie Beck og den to år yngre Rasmus Tantholdt giftede sig i 2010. De har begge børn fra tidligere forhold - Cecilie Beck er mor til to piger, mens Rasmus Tantholdt har en søn med den tidligere nyhedsoplæser Caroline Boserup.

Det nye hjem på Frederiksberg er en 4. sals lejlighed på 131 kvadratmeter. Den ligger centralt - tæt ved Sankt Jørgens Sø, Planetariet og Det Ny Teater.

Sponsoreret indhold