Nyheder7 timer siden

Chefredaktør: Esben Bjerre trækker sig fra interview om konens stalking

Esben Bjerre skulle have deltaget i tv-program om sin kone, Sisse Sejr-Nørgaards stalking-sag, men han valgte i sidste ende at trække sig, skriver chefredaktør
Esben Bjerre trak sig angiveligt fra debat om konens stalking-sag, efter han havde rådført sig med sin advokat.
Esben Bjerre trak sig angiveligt fra debat om konens stalking-sag, efter han havde rådført sig med sin advokat.
 Foto: Mikael Rieck/Aller Medier

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til soren.bak@sh.dk

Esben Bjerre skulle have deltaget i weekendens udgave af TV2-programmet Presselogen for at kritisere pressens dækning af hans kone Sisse Sejrs stalking-sag. Men den kendte podcastvært valgte at trække sig i sidste ende.

Det skriver chefredaktør på Ekstra Bladet, Knud Brix i et opslag på X. Det var angiveligt Knud Brix, som Esben Bjerre skulle have deltaget i en debat med om sagen i tv-programmet.

"Var blevet inviteret i Presselogen for at diskutere stalker-sagen med Esben Bjerre, der "kraftigt overvejede" at stille op for at kritisere dækningen. Men nu vil han så ikke alligevel - efter råd fra sin advokat - og fortsætter tavsheden,” skriver Knud Brix i opslaget på X.

Dermed blev indslaget med chefredaktøren og Esben Bjerre aldrig til noget. Og det var nedslående nyt for Knud Brix, der ellers havde set frem til at diskutere stalking-sagen.

“Ærgerligt, der var ellers nok at tale om”, skriver Knud Brix afslutningsvis.

SE og HØR har rakt ud til Esben Bjerre for at få en kommentar på opslaget fra chefredaktøren. Han er ikke vendt tilbage.

TV 2 oplyser i en mail, at man ikke har nogen kommentarer til miseren.

Esben Bjerres kone, en anden kendt radio- og tv-vært, Sisse Sejr-Nørgaard har tilstået at have begået omfattende stalking og digital chikane mod en kvinde. Offeret var veninde til Esben Bjerre.

Henover sommerferien sidste år begik Sisse Sejr-Nørgaard ikke under 81 tilfælde af digital chikane mod offeret, hvor kvinden i ugevis blev tilmeldt alverdens forskellige tilbud, offentlige- og private virksomheder på nettet.

Den forurettede kvinde blev således kimet ned af alt fra psykologer, rottefængeren i Københavns Kommune og restauranter, som hun var blevet tilmeldt uden sit vidende. Det var Sisse Sejr-Nørgaard, der stod bag.

Sagen mod den kendte radio- og tv-vært starter senere i marts.

Men hun er ikke en vant gæst i Københavns Byret. Tværtimod er hun en af de bedst kendte journalister herhjemme, og hun har stået bag et hav af podcasts, radioprogrammer, tv-programmer og bøger.

Sisse Sejr-Nørgaard har tilstået sin skyld i sagen om stalking og omfattende identitetstyveri. Det sker selvom, hun tidligere har været vært på DR-programmet “Mit liv er stjålet”, som handler om netop identitetstyveri. Hun har også tidligere holdt oplæg hos Østjyllands Politi om forebyggelse af identitetstyveri.

Sponsoreret indhold