Nyheder12. december 2022

Chili con carne tilbagekaldes: Kan gøre dig syg

Hvis du havde planlagt, at du skulle have chili con carne fra Jensens Foods A/S til aftensmad, kan det være en god idé at tjekke etiketten en ekstra gang inden
chili
Jensens Foods A/S tilbagekalder i øjeblikket deres aftensmadsfavorit chili con carne.
 Foto: Fødevarestyrelsen

Mandag formiddag tilbagekalder Jensens Foods A/S et parti af deres chili con carne med kartoffelmos.

Det skyldes, at der er risiko for, at produktet indeholder lektiner.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Nærmere bestemt er det blevet konstateret, at de røde kidneybønner i kødsaucen ikke er blevet forkogt tilstrækkeligt, og derfor kan man i værste fald blive syg af at spise produktet.

– Indtag af fødevarer, der indeholder lektiner, kan forårsage kvalme, opkast, mavesmerter og diarré, lyder det i pressemeddelelsen.

Oplysninger om det tilbagekaldte produkt

Jensens chilli con carne, sampakket med kartoffelmos

Nettoindhold: 400g

Sidste anvendelsesdato: 14-12-2022 og 25-12-2022

Det tilbagekaldte produkt er blevet solgt i ALDI-forretninger i Haderslev, Kolding og Karlslunde, samt i ABC-lavprislavprisbutikkerele landet.

Har. an købt Jensens Foods A/S chili con carne, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man leverer produktet tilbage, hvor det er købt, eller man kasserer det.

Oplever man symptomer i forbindelse med indtag af aftensmadsfavoritten, bør man kontakte sin læge.

Sponsoreret indhold