Chok-død: Kontroversiel vinderhest kollapser til træning
Væddeløbshesten Medina Spirit er mandag død under en træningssession i Californien, USA.
Hesten vandt det prestigefyldte væddeløb Kentucky Derby i maj, men det viste sig, at sejren muligvis ikke var vundet på ærlig vis. Medina Spirit testede nemlig positiv for doping.
Den kontroversielle vinderhest skaber nu endnu engang overskrifter med sin pludselige død.
Den treårige hest kollapsede midt under træningen, bekræftet Medina Spirits træner, Bob Baffert.
- Medina Spirit var en stor mester, et medlem af vores familie, som var elsket af alle, og vi er i dyb sorg over tabet, siger trænerlegenden til NBC News.
- Jeg vil altid sætte pris på de stole og personlige minder om Medina Spirit og hans store ånd, fortsætter han.
Ulovligt steroid
Det var en en ulovlig mængde antiinflammatoriske stof betamethason, der slog ud, da hesten tidligere på året blev tjekket for doping.
Betamethason er et lovligt lægemiddel, men det må ikke bruges på de dage, hvor hestene skal ride ræs.
Den succesfulde træner har tidligere benægtet, at han dopede hesten. Senere indrømmede han dog, at Medina Spirit op til væddeløbet var blevet behandlet med salve, som indeholdt det ulovlige steroid.
Den fejlede doping-test satte en plet på både træner og hest. Bob Baffert blev i juni udelukket fra Kentucky Derby, så han ikke deltage i det historiske løb i 2024.
Medina Spirit var det femte tilfælde, hvor en af Bob Bafferts heste testede positiv i en dopingprøve.
Han har med sine heste tidligere vundet Kentucky Derby seks gange.
Medina Spirits sejr i maj er ikke officielt diskvalificeret, da en undersøgelse af sagen stadig foregår.