Nyheder13. december 2021

Chokeret Inger Støjberg: Jeg er meget, meget overrasket over fængselsdom

Inger Støjberg får 60 dages ubetinget fængsel og vil endnu ikke svare på, om hun har en politisk fremtid
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da Inger Støjberg mandag modtog dommen om 60 dages fængsel, åbnede hun munden i chok.

Den tidligere udlændingeminister fortæller da også efter domsafsigelsen, at hun er "meget, meget overrasket" over, at hun modtager 60 dages ubetinget fængsel.

25 ud af 26 dommere i Rigsretten var mandag enig i, at Støjberg er ansvarlig for ulovlig adskillelse af asylpar, hvoraf den ene var mindreårig. Det var det eneste scenarie, Støjberg ikke havde regnet med.

Artiklen fortsætter under billedet . ..

https://imgix.seoghoer.dk/inger1.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Inger Støjberg efter somsafsigelsen. (Foto: Presse-fotos.dk)

- Jeg er meget, meget overrasket. Det må jeg sige, og jeg synes, det er de danske værdier, der har tabt i dag, det er ikke bare mig, men de danske værdier.

- Jeg håber, at alle ville have gjort som mig, og jeg kommer til at tage min straf uden at bøje nakken, siger Støjberg efter dommen.

Inger Støjberg får 60 dages fængsel og er erklæret skyldig med fortsæt.

erkendte pres

En minister er også forvaltningschef. Derfor er det i sidste ende vedkommendes ansvar, hvad der sker i et ministerium eller en styrelse.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211213-150638-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Foran Eigtveds Pakhus efter domsafsigelsen mod integrationsminister Inger Støjberg. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

Sagen fra februar 2016 handler om ulovlig adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Inger Støjberg har selv erkendt, at hun pressede på for, at en pressemeddelelse i sagen fremstod uden undtagelser.

Da der ikke blev udsendt andet skriftligt, blev den betragtet som en instruks til styrelsen, der iværksatte adskillelserne på baggrund af pressemeddelelsen og telefonopkald.

Politisk fremtid usikker

Hun vil endnu ikke forholde sig til sin politiske fremtid. I starten af året brød hun med Venstre, efter at størstedelen af hendes partifælle stemte for en rigsretssag.

På spørgsmålet, om hun kan se sig selv have en politisk fremtid, svarer hun ikke direkte.

- Det er 25 minutter siden, dommen faldt, så jeg skal have lov til at tænke mig om, siger hun.

Der er ikke noget, hun fortryder, uddyber hun.

På spørgsmålet, om hun ikke kunne beskytte pigerne og overholde loven på samme tid, svarer hun:

- Nu har Rigsretten talt, og så har Rigsretten talt, og så er den ikke længere.

- Erkender du så, at du har gjort noget forkert?

- Der er i hvert fald nogle dommere, der mener, at jeg har gjort noget forkert. Men hvis jeg skulle have levet med, at jeg ikke havde beskyttet de her piger. Det ville jeg faktisk have haft det sværere med, siger hun.

- Vil du sige undskyld til de kvinder, hvoraf nogen forsøgte at tage deres eget liv?

- Er vi enige om, at nogen af dem har ønsket at forblive adskilt efterfølgende, svarer Inger Støjberg.

Sponsoreret indhold