Chokeret Kate: 30 år og gråt hår
Hvad skal man gøre, når man i en alder af snart 30 år pludselig skimter grå lokker i sit hår og tilmed er kongelig. Ja, så farver man det selvfølgelig.
Det er præcis, hvad Kate Middleton har gjort, hvis man skal tro den engelske avis Daily Mail.
I morgen fylder prins Williams smukke hustru rundt, og så skal håret naturligvis se perfekt ud.
Ifølge Daily Mail så fortæller flere kilder tæt på kongehuset, at Kate er så forfærdet over de grå hår, at hun regelmæssigt får en 4-timers hårbehandling, der bl.a. består af en mørk farve baseret på grøntsager.
Læs også: Kan Kate ikke få børn?
Efter Kate er kommet i offentlighedens søgelys, er hun blevet ekstremt fokuseret på sit udseende. Det kan også ses på hendes figur, hvor kiloene er raslet af, siden hun giftede sig med prins William i april sidste år.
Det stresser hende konstant at være genstand for kritik - og det er de grå hår tegn på, mener den engelske avis. Det kan i hvert fald ikke være fordi, hun er stresset over sine arbejdsopgaver.
Hvor prinsesse Diana havde 170 officielle pligter det første år, hun var gift med prins Charles, så har Kate, hertuginden af Cambridge, indtil videre haft helt fri. Og der er kun 34 officielle pligter i syne de kommende måneder.
Sådan så William og Kate ud, da de for nyligt var i Danmark (Foto: All Over)