Nyheder7. september 2017

Christian Degn flytter sammen med kæresten

Der er ingen grund til at vente, når man ved, man har fundet den rigtige, mener Christian Degn. Hans udkårne Sirid Garff er heldigvis enig.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christian-degn8.jpg
 (Foto: All Over Press)

Der er kommet blomster og yogamåtte på toilettet og orden på krydderihylden.

Den nyforelskede Christian Degn finder dagligt nye tegn i sin lejlighed på, at han har fået en kvinde i sit liv.

Kvinden, 32-årige Sirid Garff, mødte han for godt et år siden, men han måtte kæmpe en tid for hende.

– Der skulle skrives en del beskeder, siger han.

Projekt kærlighed lykkedes imidlertid, i foråret begyndte de at ses, og nu slår de pjalterne sammen. Eller sorterer dem, skulle man måske snarere sige.

For en større oprydning i klædeskabet er gået i gang fra Christians side.

– Sirid mener, at jeg har alt for meget tøj, og hun har jo nok ret, selv om jeg hævder, at det bare fylder så meget, fordi jeg er så høj. Ergo er der mere stof, forklarer Degn, som også har Sirid mistænkt for bare at bane vejen for alt sit eget tøj.

Tøjkassering eller ej, så glæder Christian sig til, at de er færdigsammenflyttet – officielt den 1. oktober.

Artiklen fortsætter under billederne

https://imgix.seoghoer.dk/christian-degn-2.jpg
 Foto: All Over

Christian Degn sammen med kæresten Sirid (Foto: privat/all over)

https://imgix.seoghoer.dk/christian-degn-4.jpg
 Foto: All Over Press)

Christian Degn (Foto: All Over)

Det bliver vores lejlighed

Sirid kom fra et lejet værelse, så det var naturligt, at det bliver i hans lejlighed på Vesterbro i København.

– Selv om jeg joker med alt det feminine, der nu er rykket ind, så er jeg helt tryg. Sirid har en rigtig god smag, og det er vigtigt for mig, at hun ikke bare rykker ind i min lejlighed, men også får lov at sætte sit præg på den, siger han.

Beslutningen om at flytte sammen er gået relativt hurtigt, for som Christian siger: ”Hvorfor vente, når man er sikker i sin sag?”.

– Det er noget med mavefornemmelser og alder, tror jeg. Når man er i 30’erne, ved man godt, når det er godt. Små fødders trippen har de endnu ikke diskuteret, men det bliver forhåbentlig også en del af deres liv, håber han.

– Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne vil have børn på et tidspunkt, siger den 38-årige ”Hammerslag”-vært.

Sponsoreret indhold