Nyheder8. oktober 2016

Christian Eriksen: Min far var streng

Landsholdsprofilen Christian Eriksens første træner var hans egen far, der stillede enormt høje krav til sønnike.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.5556494b.jpg
Han er kendt for sin kreative stil, sin hurtighed og eminente spilforståelse. Arbejdsomheden og det store talent resulterede i, at Christian Eriksen i en alder af kun 16 år skrev kontrakt med den hollandske storklub Ajax Amsterdam.
Fodboldeventyret begyndte i Middelfart Boldklub et par måneder før Christian Eriksens treårs fødselsdag. Selv om det var far Thomas, der sad på trænerbænken, blev der ikke lagt fingre imellem, hvis sønnike ikke præsterede godt nok på banen. – Min far var efter mig. Der blev stillet store krav, og han var meget streng, fortæller han til Euroman.
Hvis Christian og resten af holdet havde spillet en dårlig kamp, fik den unge knægt en opsang på vej hjem i bilen. – Der var nogle dage, der var elendige. Når vi sad på vej hjem fra kamp, sagde min far om en eller anden situation i kampen: ”Hvad fanden lavede du der? Hvorfor gjorde du ikke sådan og sådan. Kraftedeme, nu mådu komme i gang!”, siger han til magasinet. En opsang, der gik lige i hjertet på den unge fodboldspiller. – De første par gange sad jeg og blev lidt ked af det og tænkte: ”Var det nu også sådan, det var?” Men jeg ville jo bare spille fodbold, og det var ikke sådan, jeg ville stoppe på grund af det. Det var, som om det bare hørte med.
Eriksen fortæller i interviewet, hvordan han bare ville ønske, at hans far havde tiet stille, når han stod der på sidelinjen og råbte gode råd ud over hele grønsværen. Råd kommer der ikke længere så mange af, og ifølge fodboldgeniet har far og søn ikke råbt ad hinanden i mange år. Du kan læse mange flere spændende nyheder i denne uges ekstra store fødselsdagsnummer af SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold