Christiane: Bliv væk, SE og HØR
SE og HØR er blevet udelukket fra at dække underholdningsprogrammet "Vild med dans" i de situationer, hvor værten Christiane Schaumburg-Müller er til stede.
Det har været et ultimativt krav fra danseprinsessen - et krav, som TV2 har valgt at acceptere.
Christiane er så fortørnet over en topløs billedserie med hende i sidste uges SE og HØR, at hun ikke magter bladets tilstedeværelse ved pressemøder og under "Vild med dans"-udsendelserne.
Læs også: Christiane topløs
- Som arbejdsgiver for Christiane ser vi det som TV 2's opgave at sikre rammer, der gør hende tryg og i stand til at yde sit bedste - og det er i øjeblikket ikke muligt i selskab med SE og HØR, lyder det fra TV2's presseafdeling.
Læs også: Christiane: Nyder godt af gratis glæder
SE og HØRs chefredaktør, Kim Henningsen, garanterer dog, at Danmarks bedste sladderblad fortsat kommer til at bringe afslørende og underholdende reportager om programmet og dets medvirkende - med eller uden Christiane Schaumburg-Müllers deltagelse.