Christiane: Derfor droppede jeg modeugen
Når der er modeuge i København to gange om året myldrer det med kendte, der er til de mange modeshows, hvor designerne viser deres kollektioner frem.
Christiane Schaumburg-Müller plejer altid at være til stede, så hun kan se de mange shows - med mindre hun har været forhindret og været i udlandet, men i år var hun der ikke, og det var ikke fordi, hun var rejst væk.
- Det er ikke ofte, at jeg misser en modeuge i København foruden en reel grund såsom at jeg er på arbejde med noget andet eller ikke er i landet. Under modeugen i år var jeg dog hverken ude af landet eller arbejdede på noget andet. Jeg var bare virkelig ikke i humør til det. Så jeg valgte derfor alt eller intet princippet – og det endte med intet, skriver Christiane på sin hjemmeside chrichri.dk.
Gravide Christiane Schaumburg-Müller nyder ferien på Korsika
Desuden følte gravide Christiane sig heller ikke lige i hopla til en modeomgang:
- Jeg må være ærlig og sige, at jeg med min preggo mave føler mig alt andet end i stødet til at være fashionable. Jeg døjer virkelig med vand i kroppen. Især mine hænder og ben er hårdt ramte. Nogle gange bliver det helt crazy, fordi jeg eksempelvis har stået for længe i kø i Netto, mens det andre gange er fordi jeg har haft sandaler på eller sågar hvis jeg går barfodet rundt – ja, you name it! Mine fødder er nu en størrelse 41 i stedet for 39, og jeg har så ondt i mine hæle, lyder det fra Christiane på Chrichri.dk, hvor hun også afslører, at hun har fået lidt mere sul i ansigtet:
- Jeg har også fået dobbelthage. Den er ganske yndig, men det er ikke en jeg behøver flashe foran journalister og få dokumenteret i diverse blade og magasiner.
Se flere billeder af Christiane her: