Nyheder23. oktober 2017

Christiane: Derfor stoppede jeg i 'Vild med dans'

Christiane Schaumburg-Müller fortæller hvorfor hun stoppede efter tre år som vært i 'Vild med dans'
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane-23102017.jpg
 Foto: All Over Press

Christiane Schaumburg-Müller var fyr og flamme da hun i sin tid blev tilbudt jobbet som vært på TV 2's underholdningsflagskib, 'Vild med dans'.

Det var i 2010.

Indtil da havde Andrea Elisabeth Rudolph været fast vært på programmet sammen med Claus Elming.

Det var inden Andrea Elisabeth Rudolph gik 'all in' på sit cremeimperium, der de seneste år er blevet en særdeles lukrativ forretning.

- Jeg var ikke et øjeblik i tvivl, da jeg blev spurgt, om jeg ville være vært på "Vild med dans". Dans har været en vigtig del af mit liv og står mit hjerte meget nært. Det bliver en stor udfordring, og jeg glæder mig meget til at tage del i hele "Vild med dans"-festen, sagde en veloplagt Christiane Schaumburg-Müller i 2010 om sin forestående rolle som værtinde.

TV 2-boss: Christiane og Claus er et perfekt match

Også TV 2 var glade for at sikre sig Christiane som medvært. - Christiane og Claus er et utroligt godt match. De er begge indbegrebet af professionalisme, timing og ægte, uspoleret glæde. At de så også deler entusiasmen for selve dansen, vil gøre årets show til en endnu mere festlig og fornøjelig forestilling. Vi er meget stolte af vores nye værts-duo - det kunne ikke være andre end de to. Det bliver fantastisk at se dem åbne ballet sammen, sagde TV 2´s daværende underholdningschef Gitte Madsen om drømmeduoen. Men det blev kun til tre sæsoner for Christiane som vært på det populære program.
https://imgix.seoghoer.dk/christiane-artikel.jpg

Christiane svinger skankerne til Jens Werners og Britt Bendixens store begejstring. (Foto: All Over Press)

I 2013 var det slut for hendes vedkommende. Hun skiftede til SBS, hvor hun skulle være vært på 'Det store datingshow' på Kanal 5. Dengang sagde hun, at årsagen til stoppet var, at hun havde brug for at prøve sig af som vært på andre områder og i en rolle, hvor hun var alene på gulvet og ikke havde en medvært at læne sig op af. Men det var ikke hele årsagen til, at hun forlod TV 2 og seersuccesen 'Vild med dans', afslører hun i en podcasten 'Succes Kriteriet'. Hun følte sig låst af kontrakten med TV 2. - Jeg kunne ikke bare sidde på en taburet og vente på, at det blev tid til 'Vild med dans'-sæson. Dengang var det sådan i TV-branchen, at man kun måtte lave det job, men jeg var kun betalt i de fire måneder, det stod på. Og i mellemtiden skulle jeg egentlig bare vente og måtte ikke lave andre kommercielle aftaler. Og jeg er mega-kommerciel - det er der, mit drive ligger. Jeg måtte sikkert gerne lave velgørenhed, men jeg ville ud og skabe noget, siger Christiane, der i dag driver kvindeuniverset ChriChri. - Jeg følte mig bundet, og jeg kunne ikke blive fastansat. Og jeg er så drevet af arbejdslyst og kunne ikke bare sidde og vente, og derfor gik jeg mine egne veje, siger Christiane i 'Succes Kriteriet'. Se galleri med de flotteste 'Vild med dans'-kjoler gennem tiden:

Flotte "Vild med dans"-rober

Sponsoreret indhold