Nyheder6. juni 2015

Christiane efter bruddet: - 1.000 tak

I denne uge bekendtgjorde Christiane Schaumburg-Müller, at hun skal skilles fra L.O.C. Nu takker hun for alle de ”søde og ærlige” kommentarer, som hun har fået i kølvandet på nyheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-36873.jpg
 Dan Mariegaard

Det kom som et chok for mange, da Christiane Schaumburg-Müller onsdag bekendtgjorde, at hun skal skilles fra L.O.C., som hun har dannet par med i syv år.

Nyheden offentliggjorde hun på sin Instagram-profil, og hurtigt strømmede det ind med kærlige og varme ord til den smukke TV-vært.

Nu sender Christiane Schaumburg-Müller så varme ord tilbage til sine 243.000 følgere.

- 1.000 tak for alle de søde og ærlige kommentarer. Tænk at man kan modtage så meget varme på en app kaldet Instagram. Jeg nyder pt havets brusen og solens stråler, sortfodskinke og manchego i læssevis. Fortsat god grundlovsdag + fars (stedfars) dag i dag, skriver Christiane Schaumburg-Müller således på sin Instagram-profil, hvor hun også har uploadet et billede, hvor hun tøffer rundt ved stranden i bare tæer.

Det er ikke første gang, at Christiane og L.O.C. går hver til sit. I 2009 brød parret også med hinanden – på dét tidspunkt var parret endda forlovet, og bryllupsdatoen var fastsat.

Parret fandt dog hurtigt sammen igen, og i december 2012 blev de gift ved et romantisk vinterbryllup. Nu er kærligheden så brast igen.

Sponsoreret indhold