Christiane fanget i baby-helvede
Undertegnede, der er far til to, føler med den kommende mor, Christiane Schaumburg-Müller.
For hun er netop nu fanget i det, man kan kalde 'baby-helvede'.
Det er, når alle mulige mennesker - både dem der er tæt på dig, og dem, du sjældent ser, føler trang til at give dig alverdens nok så velmenende råd om, hvordan du skal behandle din baby. Og det selv om du slet ikke har spurgt om råd.
Og selvfølgelig gør folk det i en god mening baseret på deres egne erfaringer, men lige på dette område vil langt de fleste forældre gerne have lov at gøre tingene på deres egen måde, når en lille ny melder sin ankomst.
Men da Christiane Schaumburg-Müller tirsdag postede et opslag på Instagram stak det helt af for hendes følgere.
Hun og L.O.C. er efterhånden helt klar til at modtage sønnen Constantin og har indrettet deres nyindkøbte villa på Niels Andersens Vej i Gentofte med henblik på den kommende familieforøgelse.
Christiane: Jeg er ikke bange for at skulle føde
Da hun lagde et billede af husets puslerum ud på Instagram, skrev hun den følgende uskyldige tekst:
- Pusle-værelse alle skuffer er fyldte - skabet er proppet - der er købt vådservietter, bleer ja alt er klart til Hr. Baby og hans ankomst, skriver Christiane.
Og så kan det ellers nok være, at kommentarerne væltede ind.
- Jeg vil klart anbefale ikke at minimere brugen af vådservietter - for at de ikke mugner er der et stof i, som man kan udvikle allergi overfor. Det stof er også i en lang række andre produkter, eks maling, hvorfor det kan være temmelig invaliderende hvis man først har fået allergi, skriver en følger.Christiane er SÅ klar til at føde
Christiane Schaumburg-Müller 13092016