Christiane Schaumburg-Müller: Tilbage som cheerleader
Christiane Schaumburg-Müller, som både kan danse, synge og spille skuespil, begyndte sin karriere som cheerleader for F.C. København i 2001, og nu vender hun tilbage til gerningsstedet.
Læs også: Christiane Schaumburg-Müller: Utro med fremmede tasker
Copenhagen Cheerleaders, som er tilknyttet FCK, skal have et nyt, og bedre hold, og det skal Christiane Schaumburg-Müller være med til. Hun skal dog ikke selv tilbage i uniformen og vifte med pom pom'erne på sidelinjen.
Den labre Vild med dans-vært skal i stedet hjælpe med at sætte det nye hold. Det skriver Ekstra Bladet.
Læs også: Christiane Schaumburg-Müller: Igen kæreste med L.O.C.
Sammen med koregrafen Toniah Pedersen, som i sin tid var dommer i Popstars, skal hun sidde i udvælgelseskomiteen når Copenhagen Cheerleaders afholder audition for de håbefulde piger.
Det kommer til at foregå torsdag den 1. september i Fitness DK i Parken. Skulle du selv sidde med en indre cheerleader i maven, kan vi oplyse, at udvælgelseskomiteen leder efter piger med "både danseerfaring, udstråling og professionalisme".